Gladsaxe kommune:

Gladsaxe Kommune dækker et areal på 2.500 hektar. Den 1. januar 2015 var der 67.347 indbyggere. Gladsaxe Kommune er den 20. største kommune. 

Søborg og omegn:

Boligmassen består som en konsekvens af af udbygningstakten af lejligheder i forretningskvartererne og parcelhuse i de store områder udenom. Hovedparten af husene er fra perioden efter 1920, men stort set alle renoveret til nutidig stand inden for de seneste år. Imidlertid kan man også finde enkelte kvarterer eller enkelte huse, som er bygget få år tilbage. Med to S-togsstationer, flere buslinier og en god forbindelse til tre nærliggende motorveje er Søborg velforsynet med samfærdselsmuligheder. Forretningkvartererne har butikker og indkøbscentre i alle størrelser og med et stort udvalg inden for enhver daglig fornødenhed.
Gyngemosen i syd er en del af det store naturområde Utterslev Mose med blandt andet et rigt fugleliv. Mod øst lige over kommunegrænsen til Gentofte finder man Nymose Park omkring Vangede og Gammelmose ved Vangedehuse. Mod vest udgør haveforeninger sammen med Gladsaxe Kirkegård et femte grønt område. Gladsaxe Kirke daterer sig tilbage til 1187 og er et besøg værd.
Søborg var også området, hvor der stadigvæk var muligheder, da store institutioner skulle flyttes ud fra København. Blaagaard Statsseminarium og Enghavegård Skole fandt plads på det åbne areal ved Gyngemosen. Tilsvarende byggede kommunen sine egne institutioner og sportscentre omkring Høje Gladsaxe i slutningen til det fredede Tinghøj Batteri fra Københavns landbefæstning i tiden før århundredeskiftet. Her står også Gladsaxesenderen som et vartegn for hele byen

 

Om Buddinge:

Ordet "Buddinge" er tidligst brugt i 1335, i form af "Buthingæ". Betydningen af ordet er ukendt.

Buddinge er en københavnsk forstad i Gladsaxe Kommune. Bydelen var tidligere en mindre landsby, hvis navn kendes tilbage fra Middelalderen. Først i nyere tid er byen dog vokset. Især med bygningen af Buddinge Station i starten af det 20. århundrede begyndte bydelen at vokse, selvom stationen blev anlagt et stykke syd for bykernen ved det nuværende Buddinge Centret.
 
Buddinge ligger helt centralt i kommunen. I bydelen befinder der sig ud over en række skoler Gladsaxe Gymnasium, Buddinge Station, Buddinge Kirke, Gladsaxe Ny Teater samt Gladsaxe Rådhus.

Buddinge omkring år 1850:

Buddinge By var, ligesom Bagsværd, Mørkhøj og Gladsaxe, en landsby om-kring 1850. Frederiksborgvej, som senere blev døbt Søborg Hovedgade, mundede ud i Buddinge Hovedgade, og her var et lille torv. Hvor Buddinge Kirke ligger i dag, lå et gadekær. Der var elleve gårde i Buddinge By, og cirka det samme antal gårde på Buddinge Bys markjorder, som fra 1900 blev kaldt Søborg.

Børnene fra Buddinge kunne gå i skole enten i Gladsaxe Rytterskole eller i Skolehytten i Buddinge . De mest velhavende og ambitiøse bønder sendte dog deres børn i Lyngby Statsskole eller hyrede privatlærere til dem.

Buddinge omkring 1950-60: 

Stadig i 1950 var Buddinge lidt landsbyagtig. Fløj 2 af rådhuset blev først bygget i 1953, så der, hvor der i dag er rådhushave og statuen af en ung kvinde, stod der små huse og villaer. Rækken af småhuse blev først revet ned i anden halvdel af 1960´erne, mens rækken af småhuse på modsatte side af hovedgaden blev revet ned i 1960 for at give plads til Buddinge Centret. Buddinge Centret blev bygget som forretningsstrøg i forbindelse med det nye Tinghøjhus, og stod indflytningsklart i begyndelsen af 1960´erne.

Schlanbuschs villa blev først revet ned i 1984 til fordel for parkerings-pladser til både Kvickly og rådhus.

Buddinge Rundkørsel blev anlagt i 1957. Træet i midten havde tidligere stået ved gården, Lyngbakkegård. Træet fik elmesyge og måtte fældes i 1996.

Slangerupbanen og S-toget: 

Det var ikke en drømmeplacering, den nye Buddinge Station fik i 1906. Den lå ikke midt i Buddinge, som ønsket, men cirka en kilometer fra bykernen omkring det lille torv, der forlængst er erstattet af Buddinge Rundkørsel. Beboerne i Søborg havde også håbet på en anderledes placering. Og en station i Søborg, der på det tidspunkt voksede meget hurtigt.

Men den nye jernbane var ikke kun tiltænkt persontransport. Der lå en lang række store virksomheder, såsom kalkbrud, teglværker, grusgrave og gartnerier i både Gentofte, Buddinge, Bagsværd og Farum, som havde alvorligt brug for godstransport. Og fordi godstransport var den sikreste måde at tjene penge på, blev det hensynet til virksomhederne, der vejede tungest, da banens linjeføring blev besluttet.

Allerede året inden jernbanens åbning, var der en prøvetur for journalister. Det blev en stor succes. Journalisterne fik masser af god mad og øl, så humøret var højt. Det fik dog stadig ikke journalisterne til at synes om Buddinge. De skrev efterfølgende, at Buddinge Station aldrig nogensinde ville kunne lokke turister til, for stationen lå i 1905 stadig midt i ingenting. Der var en landevej og marker, småhuse og et par gårde. Buddinge Kro blev først åbnet i 1911. Hvis man gik en kilometer cirka hen til Buddinge By, lå der to købmænd og en større samling huse, men journalisterne havde ret i, at der ikke var noget, der kunne lokke en turist til stedet.

I 1956 begyndte arbejdet på viadukten under Buddinge Station. Inden da havde der været et utal af trafikulykker, fordi toget kørte lige over Buddingevej. I 1958 var viadukten færdig og klar til brug. Først i 1977 blev Buddinge S-station.

Om Bagsværd:

Bagsværd er en bydel i Storkøbenhavn beliggende ved Bagsværd Sø i Nordsjælland, ca. 12 km nordvest for København Centrum. Forstaden ligger i Gladsaxe Kommune og har S-togsforbindelse med stationerne: Skovbrynet, Bagsværd og Stengården. Jernbanen kom dog til Bagsværd allerede i 1906 i form af København-Slangerup Banen, KSB med stop på den gamle Bagsværd station. Hele kommunen har 67.914 indbyggere (2016)[1].

Bagsværd var før i tiden præget af at ligge ved Frederiksborgvejen mellem København-Hillerød og i nutiden af at ligge ved motorvejen. I 1800-tallet blev mulighederne for transport fra og til København forbedret, som blandt andet resulterede i at Bagsværds gårde begyndte at udstykke parceller der havde udsigt til skov og sø. Grundene blev købt af københavnere som byggede pragtvillaer til sommerbrug.

Hovedkvarteret til det danske lægemiddels-selskab Novo Nordisk ligger i Bagsværd.

Bagsværd (gl. form: Bagsuerge, Bacswerthe, som betyder formodentlig "bakke" eller "skråning med fyrretræer", var i begyndelsen et eget sogn med kirke (nævnt 1370). Kirken blev nedbrudt efter Reformationen, og materialerne anvendtes til istandsættelsen af Københavns gamle bispegård, da den omdannedes til universitetsbygning.

Efter Reformationen i 1536 blev kirkens ejendom i Bagsværd overdraget til Christian 3.

1668 oprettede Frederik 3. Frederiksdal gods som pendant til Dronninggård i Søllerød. Frederiksdal gods kom, foruden de store jorder i Lyngby, til at rumme bøndergårdene i Bagsværd og de store skove i området.

1670 ejede dronning Charlotte Amalie Frederiksdal og Bagsværd. Hun effektiviserede fiskedambruget i bl.a. området ved Hulsø i Frederiksdal Storskov, og omtrent samtidig blev nuværende Nydam ved Skovalléen anlagt ved opstemning af en skovbæk.

1721 lod Prinsesse Sophie Hedevig opføre en skole i Bagsværd. Prinsessen ejede på dette tidspunkt Frederiksdal gods og dermed Bagsværd.

1744 skænkede Christian 6. Frederiksdal gods til gehejmeråd Johan Sigismund Schulin og fik dermed ejendomsretten til Bagsværd Sø, Nydam og de øvrige damme i Bagsværd-området. Selve Bagsværd by var allerede i 1735 blevet adskilt fra Frederiksdal gods.

 
Bagsværds centrum
 
Bagsværd Kirke
1770 var Bagsværd en landsby, hvor gårdene som alle andre steder i landet var placeret i midten af byen. Efter udskiftningen i 1772 skete der ikke de store forandringer, da det kun var Nybrogård og Højgård, der i første omgang flyttede væk fra landsbyfællesskabet.

1817 blev Prinsesseskolen revet ned, for at genopstå i moderniseret og udvidet stand samme år.

1861 fik Bagsværd sin første børnehave/vuggestue. som fik navnet "Bagsværd asyl"

1905 begyndte udstykningen af Højgårds jorder og især i perioden fra 1916 til 1943 havde den mange ejere. 1943 overtog staten Højgård og bl.a. lod Røde Kors bruge den som lejr fra 1945-47 for danske statsborgere, der var flygtet fra Tyskland. 1963 købte Gladsaxe Kommune Højgård, og i 1968 påbegyndte man en større ombygning, hvor man bl.a. fik blotlagt de smukke kampesten i murene. I dag bruges Højgård til venskabsbyaktiviteter og til såvel privat som kommunal møde- og kursusvirksomhed

1906 blev Prinsesesseskolen erstattet af den nyopførte Bagsværd skole. 1906 åbnede København-Slangerupbanen, som ændrede byens karakter. Der kom nu landliggere fra København, som byggede store villaer langs søen. I 1906 boede ca. 700 mennesker i Bagsværd, i 1911 ca. 1100 og i 1924 ca. 1700.

1908 åbnede Bagsværd kostskole som tilbød real- eller studentereksamen. Det første år var der 28 elever på skolen, der alle var dagelever, men i skoleåret 1909/10 kom de første tre kostelever. Bagsværd Kostskole og Gymnasium har i nutiden ca. 800 elever.

1909 brændte Aldershvile Slot og blev ikke genopført. Gladsaxe Kommune overtog ruinen og den resterende del af parken i 1927. I 1974 blev ruinen fredet. 1930 begyndte man at benytte Bagsværd Sø til roregattaer. I 1938 fik kaproningsbanen internationale mål, og i 1962-63 anlagde man et rostadion.

1930. Fra 1930´erne blev der ikke længere opført lystejendomme, men villaer i funkis- og murermesterstil, og landsbyen ændrede efterhånden karakter til en stationsby med opdelte områder til erhverv, områder med arbejderboliger og villaområder. I 1960'erne blev der opført højhuse i bymidten og i Værebro

1967 blev den gamle jernbanestation overflødiggjort, da den midlertidige station ved Bindeledet blev taget i brug og i 1977 åbnede den nye S-banestation "Bagsværd Station".

Fra S-tog stationen kan man gå direkte til Bagsværd Sø og nyde det smukke område med blandet Aldershvile Slotspark hvor ruin af Aldershvileslot ligger, se og spise på Aldershvile Slotspavillion (kendt fra Matador) , hop evt på bådfarten og sommeren.

Hillerødmotorvejen går lige forbi Bagsværd

Kulturhuset Bibliografen rummer et lokalbibliotek, en biograf med to sale kaldet Bagsværd Bio, en café samt plads til udstillinger og arrangementer mv.

Bagsværd Kirke, opført 1973–1976 og tegnet af arkitekten Jørn Utzon. Kirken er et utraditionel bygningsanlæg med glatte, hvide betonfacader, og grå aluminiumstage.

Bagsværd har to fodboldklubber, Bagsværd Boldklub, i serie 2, og Værebro Boldklub, samt en roklub, Bagsværd Roklub. Derudover huser byen Bagsværd Tennisklub, Bagsværd Atletik Club og cykelklubben CC Gladsaxe. Samt en boldklub, Akademisk Boldklub, med flere sportsgrene.

 

Afstande fra E/F Buddinge Centrum: 

Der er 2,5 km til Gladsaxe Idrætspark, med bla svømmehal med 50m baner, boldbaner, skøjtehal og friluftsbad. Der er 2 km til Bagsværd Idrætspark hvor der ligeledes er boldbaner og svømmehal.

http://www.gladsaxe.dk/idr%C3%A6tsanl%C3%A6g/idraetsanlaeggene_i_gladsaxe/gladsaxe_svoemmehal

 

Ca 2,5 km til Bagsværd sø og ca 3 km ro-stadion og kanoudlejning

 

Afstand til:

Busstoppested Lige udefor døren - Linie 68

Buddinge Station 1,1 km -                Linierne 6A - 68 - 200S - 250S

                                                              300S - 330E - S-tog B og H

Stengården Station 1,4 km -            Linie 161 - S-tog B og H

Gladsaxe Trafikplads 1,4 km -          Linierne 42 - 160 - 161 - 165

                                                              166 - 200S - 300S - 330E

Bagsværd Station 2,4 km -                Linierne 68, 96N, 161, 165, 400, 

                                                               400S - S-tog B og H

Gladsaxe Rådhus 1,2 km

Gladsaxe Bibliotek 1,3 km

Buddinge Butikstorv 1,0 km

Bagsværd Butikstorv 2,3 km

 

(OBS! Linienr. med forbehold for ændringer fra driftselskabernes side)

 

 

Områdekort

Med kortet ovenfor kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen eller navigationspilene (øverst til venstre) til at panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug skyderen til at zoome ind og ud, eller brug tasterne + og -.

Klik på "Kort" i øverste højre hjørne af kortet for at se vejkort-visning i stedet for satellitfotos.

Street View

Med Street View ovenfor kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.
 
Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.

Vis stort kort
Vis stort kort