Om ejendommen

Matr.nr. 10cf Gladsaxe, Buddinge Hovedgade 160 - 168 & Stengårds Allé 204 - 208, 2860 Søborg

CVR.Nr. 31642809

 

Vi har 40 lejligheder 

Fælles vaskekælder med 2 nye store vaskemaskiner, med blødtvands anlæg, 1 stor tørretumbler og en mindre rulle

Tørrelofter samt stor overdækket, udendørs tørreplads. Tørring af tøj må kun forgå på disse anviste steder.

Stor pæn have med små adskilte båse, petanguebane og legeplads til børnene. Her bliver ofte grillet i løbet af sommeren

Vi må ikke have antenner på taget eller facaden, men vi er tilsluttet YouSee kabel-tv ellers henvises til div. muligheder for private trådløse løsninger eller de "gamle" telefonledninger. Eks.vis er der fiberkabel i en mindre del af ejendommen. 204-208 samt 160.

Dørtelefonanlæg, med tilhørende låsebrikker 

Aflåst cykelkælder

Fælles "Festkælder" med køkken- og toiletfaciliteter, billiardbord, bar m.m.. Denne kan lejes af beboerne.

Vi har desværre ikke parkeringplads til alle lejligheder. Men kontakt bestyrelsen for at blive skrevet på ventelisten. P-pladser er forbeholdt beboere og kan ikke overdrages.

Vi har ekstern vicevært funktion, der slår græsplænen, klipper hæk, luger for ukrudt og holder de udvendige fællesarealer rene, samt rydder for sne og vasker trapper.

Vi har 1 - 2 fælles weekender om året, hvor vi i fællesskab reparerer, maler, rydder op og hvad vi nu kan finde på der trænger til udbedring, afsluttende med stort grill party.

Derudover er der tradition for at vi i forbindelse med 1. søndag i advent, enten lørdag eller søndag, tænder vort juletræ og får lidt varm glögg og æbleskiver.

 

 

Historie

Ejendommen er opført i 1948 af Advokat Ejnar Qvortrup, med udlejning for øje. Ejendommen har gennem tiden været brugt til mange formål. Der har været 4 små forretninger i stue etagen, der har været værtshus med keglebaner, klubværelser og Gladsaxe Kommune Bibliotek har haft afdeling for bogkøb, derudover har der været en IRMA og en NETTO butik og kinesisk restaurant. I stueetagen er der i 2023/2024 ombygget til 8 lejligheder

I dag er der 40 lejligheder, heraf er kun een er lejelejligheder, ejet af Advokat Ejnar Qvortrup. der byggede ejendommen tilbage i 1948. De øvrige er ejerlejligheder

Derudover nogle højloftede kælderrum under 204,der er ejet af et mindre entreprenørselskab/elinstalatør.

År 1998 - 2000 gennemgik haven store ændringer. Den var næsten helt tilgroet, så det blev ryddet og vi fik målt matriklen op og reetableret skellet mod naboerne. Et nyt plankeværk samt hæk til adskillelse af mindre arealer. Petanguebane for de voksne og legeplads til børnene.

I år 2001-02 fik vi renoveret facaden. Udkradsning af fuger, udskiftning af revnede mursten. Nye gelændere ved de franske altaner. forstærkning og opretning af sætningsrevner samt ny skorsten. Ligeledes fik vi nye gelændere ved kældertrapperne

I 2005 fik vi nyt kondenserende gasfyr til vor centralvarmeanlæg, hvilket medførte en stor besparelse på varmeregningen. Nyt redskabsskur og overdækket tørreplads blev ligeledes etableret. 

I år 2011 fik vi nyt tegltag, monteret med undertag. Samtidig blev der udskiftet træværk, spær m.m. hvor det var nødvendigt pga. råd og svamp, samt nye ovenlysvinduer i trappeskakt.

I år 2012 fik vi nye hoveddøre med dørtelefon anlæg.

År 2014 har vi fået bygget nyt og større skralderum, så der nu er plads til kildesortering.

År 2017 - 2018 har vi skiftet alle franske altandøre og vinduer i ejendommen. Der er således nu højisolerede 3 lags termovinduer med udvendig vedligeholdeslsesvenlig aluminiumbeklædning og ekstra lyddæmpning mod gaden. Vinduerne overholder de skærpede krav om isolering iht BR2020.

År 2023 blev faldstammerne renoveret, coated og udskiftet. Ikke brugte faldstamme-udluftninger gennem taget blev sløjfet og huller i taget "lukket" Koldvandsrør udskiftet fra kælder til 1. sal i 208 samt 160-168. 

Vi har løbende indrettet et større kælderrum til "fest- og møderum" med køkken- og toiletfaciliteter, bar, billiardbord m.m. Dette kan lejes af beboerne ved henvendelse til bestyrelsen.

Ligeledes er der løbende små reparationer samt ikke mindst udskiftning og opdatering en stor del af de fælles el-installationer til energibesparende installationer. Desuden er der installeret automatiske, lavenergi cirkulationspumper i centralvarmeanlægget.


Vort kendetegn, den Store Rødeg er fra ca år 1850, er af Kommunen betegnet som bevaringsværdigt og må således ikke bare fælles. Desværre blev det i 2019 ramt af et lyn hvorfor det har taget skade som vi har prøvet at afhjælpe med en kraftig beskæring. Det er yderligere blevet angrebet af svamp og af sikkerhedshensyn må vi nok se i øjnene at det skal fældes senest 2027 - 2028.